Tandemalje

Emalje er den tynde ydre belægning på vores tænder, som anses for at være det stærkeste og hårdeste biologisk skabte materiale. Tandemalje består af et gennemsigtigt hvidt stof og er vores tænders naturlige beskyttelse mod plak, tandsten og huller i tænderne (caries). I dette blogindlæg kan du blive meget klogere på tandemalje, syreskader samt tandlægens gode råd. Hvis du har yderligere spørgsmål til nedenstående indhold er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at dele ud af vores erfaring og viden om emnet, hvilket altid er helt gratis.

Hvad er tandemalje**?**

Tandemalje er den hårde, yderste overflade af vores tænder, som dækker tandkronen. Selvom emaljen er hårdere end noget andet stof i kroppen, kan det med tiden gradvist slides bort og blotlægge dentinen (laget under emaljen), hvilket kan føre til tandfølsomhed. Der er ikke noget genopbygningspotientale, hvis noget af emaljen slås af. Emaljen er udformet med tyggeknuder og et tyggerelief i kindtænderne. Hovedsageligt består emalje af calcium-fosfat og er hårdt som sten.

ÅRSAGER TIL EMALJESKADER PÅ TÆNDERNE

Emaljeskader på tænderne opstår, når overskydende syre slider emaljen væk. Generelt vil det calcium, der forekommer naturligt i spyt, hjælpe med at neutralisere syren i de fødevarer du indtager og derved beskytte dine tænder mod emaljeskader. Men ved for store mængder syreholdige føde eller drikkevarer, vil calciummet i dit spyt ikke være i stand til at følge med. Ren frugtjuice og enhver form for kulsyreholdig drik, også light-sodavand, er meget syreholdige. Drikker du således store mængder af disse drikkevarer, øges din risiko for emaljeskader.

SYMPTOMER PÅ EMALJESKADER

Symptomer på emaljeskader på tænderne inkluderer følgende:

  • Tandpine – Hvis din emalje slides væk, kan dine tænder være mere følsomme over for varme- og kolde fødevarer.
  • Misfarvning – Dine tænder kan se mere gule ud, fordi mere af laget under emaljen (dentinen) bliver blottet.
  • Buler og revner – Hvis tandemaljen begynder at nedbrydes, kan dine tænder udvikle revner og buler langs tyggeoverfladen.

TANDEMALJE OG SYRESKADER?

Syre fra drikkevarer, mad og fra maven kan ætse dine tænder. Når tænderne udsættes for syre, opløses den yderste del af tændernes emaljeoverflade. Jo stærkere syren er, og jo flere gange tænderne kommer i kontakt med syre, jo større emalje opløsning sker der. Og det hjælper ikke at børste tænder. Tabt emalje kan nemlig aldrig gendannes.

KAN MAN SE SYRESKADER?

Syreskader kan være svære at se i de tidlige stadier. I begyndelsen vil du således hverken kunne se eller mærke noget. De første svage tegn på syreskader kan være isninger i tænderne, når du indtager kolde eller varme mad- eller drikkevarer. Du kan også opleve små jag i forbindelse med tandbørstning.

Syreskaderne skal således være ret alvorlige, før andre end tandlægen kan se dem. I de senere stadier kan der opstå udhulede områder på tyggefladerne eller på for- og bagsiden af tænderne. De udhulede områder vil typisk være gullige i forhold til resten af tanden. Tandoverfladen vil oftest være blank, men kan også se mat ud, hvis der er tale om en særlig kraftig syreætsning. Den tyndslidte emalje vil knække af i små stykker, og tænderne bliver kortere. Hvis det er rigtig slemt, kan tandnerverne tage skade, og det bliver derfor nødvendigt at udføre en rodbehandling.

Ovenstående kan du undgå ved at prioritere dine regelmæssige undersøgelser hos din tandlæge eller tandplejer, hvor syreskaderne kan opdages af kompetente fagfolk.

KAN JEG NEDSÆTTE RISIKOEN FOR SYRESKADER?

Svaret er enkelt. Ja du kan selv nedsætte risikoen for syreskader. Se vores bedste tips og råd nedenfor:

  • Begræns dit indtag af læskedrikke. Dette gør sig også gældende for light produkter
  • Drik læskedrikken hurtigt – ikke i mange små slurke over lang tid
  • Få læskedrikken hurtigt forbi tænderne – skyl den ikke rundt i munden
  • Drik eventuelt læskedrikken med et sugerør
  • Drik hellere læskedrikke til et måltid end alene
  • Skyl munden med vand eller mælk, lige efter der har været noget surt på tænderne
  • Få behandling, hvis du lider af sure opstød

Tal med din tandlæge, hvis du vil vide mere om syreskader eller har mistanke om, at du er ved at få syreskader på tænderne.

ÆTSET EMALJE – KAN SYRESKADER BEHANDLES?

Ætset emalje kan ikke gendannes. Men hvis syreskaderne opdages tidligt, kan det være tilstrækkeligt, at du fremover undgår dét, som i dit tilfælde har forvoldt skaderne. Hvis du har mindre skader, som således opdages i tide kan tandlægen eller din tandplejer behandle dig med fx fluor, lakering eller små plastfyldninger. Hvis tænderne har taget alvorlig skade, kan det blive nødvendigt med omfattende behandling, fx med tandkroner og facader på mange tænder. Hvis du har syreskader og skærer tænder, kan det være nødvendigt, at du får en beskyttende bidskinne, som kan forebygge yderligere slid på tænderne. Uanset hvilket tilfælde du måtte nikke genkendende til bør du vide, at vi hos VORES TÆNDER sidder klar til at behandle samt vejlede og rådgive dig efter din specifikke situation. Kontakt os i dag og lad os i fællesskab finde frem til den bedste løsning.

EMALJEBESKYTTELSE

Et par daglige tricks hjælper med at forhindre en ætset emalje. For eksempel bør forbruget af sur mad og sure drikkevarer reduceres. Børstning af tænderne efter spisning hjælper med at bevare mundens naturlige PH og reducere erosion på grund af syrer. Det er vigtigt at børste tænderne med en tandbørste, der har en blød børste, der er blide mod emaljen for at forhindre mekanisk slitage. Det er også en god vane at besøge din tandlæge eller tandplejer regelmæssigt til kontrol og få emaljepleje yderligere ekspliciteret.

  • Børst ikke tænder lige før, du får noget surt i munden, da det fjerner en syrebeskyttende hinde på tænderne
  • Børst tænderne rene to gange om dagen
  • Børst tænder med en blød tandbørste og en tandpasta med fluorid
  • Gå regelmæssigt til tandlæge

Hvis du har yderligere spørgsmål til emalje eller blot viden herom er du altid meget velkommen til at kontakte os. Hvis du har mistanke om eventuelle syreskader og i forbindelse heraf ønsker at booke en tid er dette også en mulighed. Vi håber på at høre fra dig!

Paulina

Tandlæge og klinikejer

Vi sidder klar til at booke en tid til dig! Hvis du skulle have spørgsmål, så er du også velkommen til at ringe

Vi har åbent i dag fra:
07:30 - 16:30

Ofte stillede spørgsmål om tandemalje

Hvad er tandemalje?

Tandemalje er det stærke, beskyttende lag yderst på dine tænder, som hjælper med at holde dem sunde og modstandsdygtige over for hverdagens påvirkninger.

Tandemalje fungerer som et skjold, der beskytter dine tænder mod syre, slid og bakterier – så du kan smile trygt hver dag.

Syreholdige drikke, sukker, hård tandbørstning og dårlig mundhygiejne kan alle svække tandemaljen og gøre tænderne mere sårbare.

Når tandemalje først er slidt væk, kan den desværre ikke gendannes naturligt. Men du kan styrke og beskytte den tandemalje, du har, med gode vaner og fluorid.

Prisen afhænger af, hvor meget tandemalje der er beskadiget, og hvilken behandling du har brug for. Din tandlæge kan altid give dig et overslag, så du ved, hvad du kan forvente.

Hvis din tandemalje er tynd eller beskadiget, kan dine tænder blive mere følsomme og udsatte for huller. Det er derfor vigtigt at tage det alvorligt og få hjælp i tide.

Behandling af tandemalje afhænger af, hvor slemt det står til, men ofte kan mindre problemer klares på et enkelt besøg hos tandlægen.

Du kan passe godt på din tandemalje ved at børste tænderne blidt, bruge fluoridtandpasta og undgå for meget syre og sukker i din kost.

Hvis du oplever øget følsomhed, misfarvning eller små revner i tænderne, kan det være tegn på, at din tandemalje har brug for ekstra opmærksomhed.

Ja, børn kan også få problemer med tandemalje, især hvis de spiser meget sukker eller ikke får børstet tænderne grundigt. Det er vigtigt at hjælpe børn med gode tandplejevaner fra starten.

Ring til os på
+45 70 86 82 16
Find vej

Adresse:
Lyngby Hovedgade 66B, 1.tv.
2800 Kongens Lyngby